Envac installerer det første affaldssug i Afrika

Envac installerer det første affaldssug i Afrika

Envac skal levere Afrikas første anlæg med affaldssug nogensinde i den nye by Konza Technopolis i Kenya. Arbejdet med projektet, der har en værdi af ca. 55 mio. kr. og opføres med hjælp fra den italienske byggevirksomhed Grupo ICM, påbegyndes i 2022 og forventes afsluttet i løbet af samme år.

Konza Technopolis er et af den kenyanske regerings flagskibsprojekter og indgår i Kenya Vision 2030, som er et stort anlagt tiltag, der har til formål at forvandle Kenya til et land med høj livskvalitet og et rent og sikkert miljø til gavn for alle indbyggere frem mod 2030.

Affaldssugsanlægget skal servicere ca. 28.000 indbyggere og indsamle 40 ton affald hver dag i fire forskellige affaldsfraktioner. Installationen skal bestå af to affaldssugsterminaler og et underjordisk rørnet. Samlet set er der planlagt 900 Envac-indkast i første fase.

John Tanui, adm. direktør i udviklingsmyndigheden Konza Technopolis Development Authority, siger: “I Konza Technopolis nærmer vi os skridt for skridt en realisering af vores vision om at opbygge et bæredygtigt teknologisk center i verdensklasse og gøre det til en økonomisk drivkraft for landet med en blanding af virksomheder, arbejdstagere, indbyggere og byer. I takt med at Grupo ICM får opbygget byens infrastruktur, næres optimismen og troen på, at vi, når byen står færdig, kan tiltrække investorer og investeringer, og at vi dermed kan positionere os som et globalt knudepunkt for forskning, teknologi og nyudvikling.

Carlos Bernad, adm. direktør i Envac South Europe, tilføjer: “Indtil nu har Afrika været det eneste kontinent uden et anlæg med affaldssug. Med dette projekt har Kenya meget tydeligt vist, at landet ser det som en forpligtelse og også har viljen til at opføre bæredygtige byer og inddrage den mest avancerede teknologi. Det nye system gør det muligt for byen at undgå problemerne med de traditionelle metoder til indsamling i form af støjende og forurenende renovationsbiler og overfyldte affaldsspande på gaderne. I stedet bruges et underjordisk rørnet til at indsamle og transportere alt affaldet fra det pågældende område til en indsamlingsterminal i en proces, der kører under jorden og foregår i et helt lukket system. Med dette tiltag er Kenya begyndt at betragte affald som værende på linje med andre grundlæggende dele af byens infrastruktur såsom vand, el og gas.”

Yderligere information om Konza Technopolis kan ses her: www.konza.go.ke.

Kontakt os

Hvis du gerne vil høre mere om Envac, kan du bare udfylde felterne nedenfor og trykke på Send. Så bliver du kontaktet af det nærmeste Envac-kontor hurtigst muligt.

* Disse felter skal udfyldes